Retreats og workshops

Retreats og workshops

Yoga, frihed og forår fra 17. – 19. maj 2019 – Store bededagsferie!
– Tag en veninde eller ven med og få rabat. –

 Husker du fornemmelsen af at sætte dig udenfor i solen på en af forårets første solskinsdage og mærke solens stråler ramme dit ansigt? 
Vi har sammensat et program til dig som byder på solritualer, hatha yoga, the-ceremoni, sund mad, gående meditation samt oplevelser i naturen. Plus coaching eller massage – du vælger! 
Hvad får du for pengene:
-Fredag til søndag eftermiddag i Kirsebærgårdens naturskønne omgivelser inkl. 2 overnatninger.
-Fuld vegetarisk forplejning inkl. kaffe, te og snacks.
-Mange timer med yoga og meditation og kreative udfoldelser.
-Socialt samvær.
-Nye bekendtskaber.
-En weekend til selvkærlighed.
-Et kærligt, trygt og roligt forum, hvor du kan læne dig tilbage og tage imod.
 Pris: 3000kr. ved overnatning på dobbeltværelse. Tag din ven eller veninde til samlet pris på 5500. Ønskes eneværelse tillægges 150 kr. per nat. (der er kun 2 enkelt værelser).
 Hvem er vi?
ELIANAs brasilianske smil smitter af på alle omkring hende. Hun har stor kærlighed til tango, og den livsglæde, hun henter gennem dansen, smitter af på hendes yogaundervisning. I denne weekend vil hun undervise i hatha yoga, med passion for at formidle yoga, som du kan tage med dig fra timen og bruge videre i din dagligdag. Eliana arbejder til daglig som coach, yogalærer og konsulent.
 JOHANNES kan tilberede en kop the med så stor omhu og fordybelse, at det genopfrisker din forståelse af, at i selv de mindste ting, vi gør, findes der en mulighed for at være endnu mere til stede. Johannes er til daglig folkeskolelærer med forkærlighed for poetisk brug af vores danske sprog. Han har 10 års erfaring med at afholde meditationer, hvor han deler ud af sin rolige og humoristiske måde at være i verden på. Johannes vil denne weekend være vært for gående meditation, lyttende og talende meditation og te-ceremoni.
 HANNAH er fra Belgien. Hun er passioneret massør, handicaphjælper og elsker at være kreativ. Hannah vil med sin kærlighed til naturens magi og solens første stråler på en ny dag, guide os til en smuk start på dagen hver morgen. Derudover vil hun gennem hele weekenden, sammen med Marie, forkle os med lækre vegetariske tryllerier fra køkkenet. Hannah elsker at give massage og er meget interesseret i kroppen og psyken og hvordan de hænger sammen.
 MARIE holder af at udforske hvordan kreativitet kan åbne op for nærvær og fordybelse. Du kan lade din kreativitet spire og springe ud i glæden ved at lege og skabe sammen med hende. Hvordan? Det får du at se når hun med enkle midler og materialer inviterer dig til at være med.
 Fælles for os alle fire er, at vi er lattermilde, blide og kærlige væsener, så du kan være tryg ved at overlade din weekend i vores hænder ☺
 Vi glæder os til at møde dig og have en skøn weekend sammen. Eliana, Johannes, Hannah og Marie.