Om mig

Om mig

Mit navn er Eliana Santos Bay. Jeg blev født i Brasilien, jeg har kærlighed og respekt for mine rødder, og jeg elsker samtidigt mit nye land, Danmark. Jeg fulgte kærligheden og flyttede hertil for 30 år siden – et nyt liv begyndte! Her lever og arbejder jeg, møder mennesker og lærer. Her forsøger jeg at omsætte mine værdier til et liv, jeg kan stå inde for.

Jeg er betaget af menneskers potentialer og styrker. Jeg er fascineret af menneskers relationer.  Hvordan vi kommunikerer med ord og krop (og uden ord), er meget vigtigt for mig i mit liv og i min tilgang som coach, yogainstruktør, konsulent og tangolærer.

Jeg nærer balance i min hverdag. Glæder skal kunne gro i både arbejdet og familien med to kærlige voksne døtre og min partner.

Den argentinske tango og yogaen, mine to andre passioner, skal have tid til at folde sig ud.